Master Køreskolen​

Højvangens Torv 10, 8660 Skanderborg

​LAV DUMPEPROCENT

- 50 m fra gymnasium og handelsskole

- Fair priser

We think safety before business​

Vi kører gerne manuel gear hele forløbet,

så du som ny billist kører sikkert i alle biler.

Men vi tilbyder også kørsel med automatgear.

Oftest stillede spørgsmål

​​

Her kan du finde svar på mange af de spørgsmål som ofte kommer. Hvis alle dine spørgsmål ikke bliver besvaret her, er du velkommen til at kontakte os.

Hvornår har teorilokalet åbent?

Teoriundervisning starter typisk kl. 17:00 hvor du er færdig efter ca. 3 timer
Du følger et hold, så starter du på et onsdagshold, så kommer du hver onsdag.

Hvor ligger Master Køreskolen henne?

Højvangens Torv 10 (Kun 50 meter fra Skanderborg Gymnasium og Handelsskole / Ved siden af svømmehallen).

​​

Er I medlem af Dansk Kørelærer Union (DKU)?

Ja, alle kørerlærere hos Master Køreskolen er hver især medlem af DKU.

​​

Hvor lang tid tager det at få kørekort

Det er individuelt, men ca 2-3 mdr. Udgangspunktet hos os er teoriprøve efter ca 7 til 8 uger

Derefter skal vi på glatbane og så er der køreprøve når du er klar til det.

Normalen er 1 teoridag om ugen og 2xkørsel om ugen.

Hvornår må jeg begynde at tage kørekort?

Undervisningen må påbegyndes 3 måneder før du fylder 17 år.

Hvornår må jeg gå til teoriprøve?

Du kan tidligst aflægge teoriprøve 1 måned før du fylder 17 år.

​Hvad koster en teoriprøve?

Prøvegebyret til politiet/borgerservice er p.t. kr. 1.170,- til alm bil og kr. 1.170,- for en kontrollerende køreprøve

Gebyret dækker både teoriprøve og den praktiske køreprøve.

​​

Hvad skal jeg have med til teori?

Du skal ikke have noget med første gang, men en af de første gange skal du have en lægeerklæring samt førstehjælpsbevis med.

Først når vi har dette kan vi få sendt ansøgningen til borgerservice og fundet en teoriprøve til dig.

​​

Har I noget forplejning?

Vi har gratis kaffe og the.

​​

Er der varmt i teorilokalet om sommeren?

Nej, vores lokale har klimaanlæg/aircondition, så der er altid en behagelig temperatur.

​​

Hvorfor skal jeg til bil køre 16 lektioner på vej, når min far fik det på 4 timer?

Det er sikkert lang tid siden din far fik kørekort, så der er sket meget siden både, hvad angår biler, men også trafikken og trafikmængden.

Derfor er der i dag lovkrav om, hvad du skal høre om, og hvor meget du skal igennem før du kan komme til køreprøve.

​Hvor meget undervisning skal man have for at få kørekort:

A (motorcykel):

Undervisningen til kategori A (MC) omfatter i alt mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner), og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) fordelt på 4 lektioner på lukket øvelsesplads, 13 lektioner i manøvrer på vej og 5 lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg.

Kat. B (almindelig bil):

Undervisningen til kategori B (alm. bil) omfatter i alt mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner), og mindst 4 lektioner på lukket øvelsesplads (manøvrebane), 16 lektioner i manøvrer på vej og 4 lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg. Derudover skal der undervises i risikolære, som er fastsat til 2 lektioner i teorilokalet. Alt i alt bliver det til mindst 52 lektioner.

Hvordan forløber en teoriprøve?

Teoriprøven er i dag en skriftlig prøve, hvor man sammen med 10-14 andre elever får vist 25 forskellige dias-billeder på en stor billedskærm.

Til hvert billede er indtalt nogle oplysninger til billedsituationen på et lydbånd, samt 2-4 svarmuligheder, hvor eleven skal sætte kryds i ja rubrikken, hvis svaret er i overensstemmelse med, hvad man selv vil gøre, ellers skal der sættes kryds i nej rubrikken.

​​

Hvor mange fejl må jeg have til teoriprøven?

Du må højest have fejl i 5 billeder for at bestå teoriprøven til alm. bil. Principielt skulle prøven naturligvis være fejlfri, men der er givet mulighed for at bestå med de fem fejl, fordi det kan være, man misforstår et spørgsmål, eller man kan blive forstyrret af et eller andet under prøven, da man jo ikke er alene i lokalet.

​Hvordan foregår den praktiske køreprøve?

Den praktiske køreprøve har normalt en varighed af 30-45 minutter, hvor en køreprøvesagkyndig (normalt politiassistent) indtager kørelærerens plads og derfra iagttager elevens færdigheder i at køre bilen sikkert gennem trafikken.

Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøven indledes med en kontrol af aspirantens identitet (husk pas eller dåbsattest), samt normalt en undersøgelse af køretøjets udstyr.

​​

Hvilken bil skal jeg køre i til den praktiske køreprøve?

Den praktiske køreprøve aflægges i skolebilen, altså den bil, du har øvet dig i og kender.

​​

Hvornår må jeg komme til køreprøve?

Den praktiske køreprøve kan tidligst aflægges på din 17 års fødselsdag. 

Gælder efter nye regler pr. 1.1.2017.

​​

Må jeg køre med trailer?

Et kørekort til kategori B, alm. bil, giver ret til at føre:

  • Personbil med højst 8 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  • Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  • Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
  • Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. 2.punktum, anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.
  • Trehjulet motorcykel.
  • Traktor/motorredskab.
  • Registreringspligtig knallert.
  • For ikke registreringspligtige påhængskøretøjer sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til foranstående punkt 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

Er I på FACEBOOK?

Det er vi da! Ta' et kig her:  

HVAD SØGER DU?​

​Master Køreskolen

Højvangens Torv 10

8660 Skanderborg

​Telefon.: 40 31 33 34

E-mail: masterkoreskolen@mail.dk

Medlem af DKU​